Læsekurser

Læsekurserne består af fire forskelle læsemoduler, hvor jeg primært underviser ud fra Alkalær-metoden. Metoden tager udgangspunkt i bogstavernes lyde, da det at læse er at sætte bogstavernes lyde sammen til ord. Ved hjælp af en læsetrappe, der følger den naturlige læseudviklingsproces, kan jeg hjælpe dig til at blive en bedre læser.

På læsekurserne præsenteres du også for læseteknikken "Tapping", hvor du lærer at "tappe" antallet af lyde i et ord med fingrene. "Tapping" er en teknik som fysisk understøtter forståelsen for antallet af lyde i et ord.

Undervisningen er 100% tilrettelagt for dig og tempoet er individuelt.
De eneste forudsætninger for undervisningen er, at du er motiveret, har et sprog og et fungerende sanseapparat og at du har opbakning fra forældre eller anden primær person.

Læse- og stavemoduler

Læsemodul 1 "Søde ord"

Modulet handler om de grundlæggende principper for læseindlæring.

Du lærer de enkelte bogstavers navn, udseende og lyd at kende og herefter lærer du at sætte bogstavernes lyde sammen til ord, lydrette ord (søde ord). Først er det små ord på 2-3-4 bogstaver og herefter lydrette ord med flere stavelser.

Du arbejder også med vokalernes hårde, korte og lange lyd, konsonantklynger og stavelsesdeling.


Læsemodul 2 "Drilleord 1 og det hemmelige alfabet"

I modulet tager du hul på drilleord (ord som ikke er lydrette). Drilleordene er de ord, der gør det svært at lære at læse og stave på dansk. Ca. 97% af ordene i det danske sprog er drilleord. Eksempler på drilleord er: onsdag, er, og, den, ikke.

Du kan begynde på dette modul, når du har gennemført modul 1 eller du kan læse lydrette ord.


Læsemodul 3 "Drilleord ll

Du får en forståelse for at læsning består af to ting: afkodning og læseforståelse.

I modul 3 lærer du om læseforståelse, som er lige så vigtig som afkodning.

Du lærer også om stumme bogstaver, konsonantskift og orddeling.

Du skal have gennemført modul 1 og 2 for at kunne starte på dette modul eller være på tilsvarende niveau.


Læsemodul 4 "Drilleord lll"

Du lærer om de tre vokalrækker, din læseforståelse videreudvikles og du opbygger en læserutine.

Du skal gennemført modul 1, 2 og 3 for at kunne starte på dette modul eller være på tilsvarende niveau.


Stavekursus 1

"Stavekurset 1" er for børn, unge og voksne, der har knækket læsekoden, som har opnået en læserutine og som er motiveret for at lære at stave.
På "Stavekursus 1" introduceres du for en ny tankegang mht. retskrivning, så du får en forståelse for stavningens grundlæggende pricipper.
Staveordene er systematisk inddelt i grupper, der følger Alkalærs læsetrappe.


Stavekursus 2

Du kan begynde på dette stavekursus, når du har gennemført "Stavekursus 1". 
"Stavkursus 2" er en fortsættelse på "Stavekursus 1".






Tidligere kursist


Line har arbejdet som læsekonsulent gennem et skoleår på vores skole og Line har været tilknyttet en elev med læsevanskeligheder. Eleven har før forløbets start haft svært ved at afkode ord. Selv helt korte ord. Ved afslutningen af forløbet har eleven lært at afkode ord op på 3 bogstaver. Line har gjort læseundervisningen levende og legende gennem spil og forskellige øvelser. Line har formået at skabe en god relation til eleven og har haft en god fornemmelse af elevens styrker, svagheder og hvordan eleven skulle motiveres til at få det maksimale ud af sit potentiale. Vi har været meget tilfredse med Lines arbejde og kan varmt anbefale hende.